Termiske brudstriber og former: PA66 GF25 ekstrudering løsninger

En varmebrydning er en grundlæggende princip i bygningsfysik og en konstrueret komponent designet til at afbryde varmestrømmens vej gennem et materiale med høj termisk ledningsevne. I byggeri løser det specifikt problemet med varmebroer, hvor elementer som aluminiums- eller stålrammer, betondæk eller bærende beslag skaber en genvej for varme, der omgår isoleringslaget, hvilket fører til betydelig energitab, kondensdannelse, skimmeldannelse og ubehag for beboere. Varmebrudet selv er et afsnit af materiale med lav termisk ledningsevne, som indsættes mellem de to ledende dele. I forbindelse med aluminiumsvinduer er dette typisk et fast strippe af glasfiberforstærket polyamid (PA66 GF25/30), som mekanisk låses – og nogle gange forbindes – ind i aluminiumsprofilerne og adskiller de indvendige og udvendige sektioner. Effektiviteten af en varmebrydning måles ved dens termiske modstand og dens indflydelse på den samlede U-værdi og den lineære varmegennemgang (Psi-værdi) for konstruktionen. Et funktionsdygtigt varmebrud skal dog også have tilstrækkelig mekanisk styrke til at overføre strukturelle belastninger (som vindtryk og driftskræfter) mellem de adskilte ledende dele, modstå kryb under konstant belastning og bevare sine egenskaber over et bredt temperaturinterval samt gennem hele bygningens levetid. Anvendelsen af varmebrud er ikke længere en valgfri opgradering, men en obligatorisk funktion i energieffektiv bygningsdesign, krævet af bygningsreglementer verden over og afgørende for at opnå grønne bygningscertificeringer. Det repræsenterer en kritisk kombination af materialevidenskab og arkitektonisk ingeniørarbejde for at forbedre bygningers ydeevne, holdbarhed og bæredygtighed.