Udsagnet "nylon er polyamid" er kemisk korrekt, da Nylon er det almindelige handelsnavn for en specifik gruppe syntetiske polymerer, der hører under den bredere polyamidfamilie. Begrebet "polyamid" definerer en klasse af polymerer, der kendetegnes ved forekomsten af amidsubstituenter (-CO-NH-) som gentagne elementer i deres molekylære hovedkæde. Disse amidsubstituenter dannes gennem kondensationsreaktioner, og den resulterende stærke intermolekylære brintbinding er ansvarlig for disse materialers karakteristiske høje styrke, holdbarhed og varmebestandighed. Da DuPont udviklede den første syntetiske polyamid i 1930'erne, gav de den varemærket "Nylon", et navn, der blev så udbredt, at det nu ofte anvendes generisk. Derfor er alle nylonmaterialer polyamider, men ikke alle polyamider kaldes nødvendigvis nylon; specialiserede eller aromatiske polyamider kan eksempelvis benævnes anderledes. De mest almindelige typer er Nylon 6 (Polyamid 6) og Nylon 66 (Polyamid 66), hvor tallene angiver deres kemiske syntese. Nylon 6 fremstilles via ringåbningpolymerisation af caprolactam, hvilket resulterer i en polymer, hvor den gentagne enhed har 6 kulstofatomer. Nylon 66 derimod fremstilles ved polykondensation af hexamethylendiamin (6 kulstofatomer) og adipinsyre (6 kulstofatomer), hvoraf betegnelsen '66' stammer. Denne strukturelle forskel giver forskellige egenskaber: Nylon 66 har generelt et højere smeltepunkt og bedre termiske egenskaber, mens Nylon 6 ofte har bedre stødfasthed og formbarhed. At forstå, at nylon er en undergruppe af polyamider, er grundlæggende for ingeniører og designere, da det tydeliggør forholdet mellem et udbredt varemærke og den underliggende materialevidenskab, der definerer dets ydeevne i anvendelser fra fibre og tekstiler til højstyrkekonstruktionsdele.