Isolering med strålingsbarrierefunktion repræsenterer en specialiseret tilgang til termisk styring, der specifikt retter sig mod varmestråling, hvilket er dominerende i anvendelser, hvor temperaturforskelle medfører betydelig infrarød stråling. Disse systemer anvender overflader med lav emissivitet, typisk aluminiumsfolie med emissivitetsværdier mellem 0,03 og 0,1, for at reflektere op til 97 % af den indkommende strålingsenergi. I modsætning til traditionel isolering, som primært modvirker ledningsvarme, fungerer strålingsbarrierer ved at skabe reflekterende overflader, der sender den termiske stråling tilbage mod kilden. De mest effektive installationer omfatter luftmellemrum tæt på de reflekterende overflader, da fast kontakt markant reducerer ydeevnen. Materialekonfigurationer spænder fra enfalds forstærkede folier til flerlagskompositter med glasfiber- eller skumkerner, som yderligere øger modstanden mod varmeledning. Ydelsesmål inkluderer både refleksionsværdier og ækvivalente R-værdier, der tager højde for driftsbetingelser frem for standardiserede laboratoriemålinger. Primære anvendelser omfatter loftskonstruktioner (hvor de reducerer sommerlig varmetilførsel ved at blokere solstråling), vægkonstruktioner bag beklædning, industribygnings tage og landbrugsbygninger. Korrekt installation kræver overvejelse af støvophobning, som med tiden kan markant nedsætte ydeevnen ved at øge overfladens emissivitet. Producentstandarder sikrer holdbarhed over for korrosion, revner og UV-nedbrydning, hvor materialerne er udsat. Teknologien viser særlig effektivitet i varme klimaer, hvor varmestråling udgør den dominerende kilde til varmetilførsel, og kan potentielt reducere køleomkostninger med 5–10 %, når den implementeres korrekt. Udover bygningsrelaterede anvendelser har strålingsbarrierer afgørende funktioner i rumfarts-, automobil- og emballageindustrien, hvor vægtbegrænsninger ikke tillader tyk traditionel isolering. Nyere fremskridt inkluderer nanopartikelbelægninger, der øger holdbarheden uden at kompromittere refleksionsevnen, samt integration af fasematerialer, der yder ekstra termisk masse. De økonomiske og ydelsesmæssige fordele ved strålingsbarriersystemer har gjort dem til et supplement til konventionel isolering i omfattende energieffektivitetsstrategier.