Termiske barriere-løsninger: PA66 polyamidstrimler til energieffektivitet

En varmebarriere, i bygnings- og industrielt design, er en komponent eller et system, der specifikt er udviklet til markant at reducere overførslen af varmeenergi mellem to omgivelser. Dens primære formål er at øge energieffektiviteten, forbedre beboernes komfort og forhindre problematisk kondensdannelse. I arkitektoniske anvendelser er de mest kritiske varmebarrierer dem, der adresserer termisk brodannelse – lokaliserede områder i bygningens kappe, hvor varme strømmer mere uhindret, f.eks. gennem metalvinduesrammer eller strukturelle samlinger. Her forekommer varmebarrieren fysisk som en stribe af materiale med lav varmeledningsevne, typisk polyamid forstærket med glasfiber (som PA66 GF30), som indsættes i en aluminiums- eller stålprofil. Denne "barriere" adskiller fysisk den indvendige og udvendige metaldel, hvilket markant reducerer varmestrømmen og forhøjer temperaturen på den indvendige ramme for at forhindre kondens. Effekten af denne barriere måles ved dens bidrag til at sænke U-værdien og Psi-værdien for samlingen. Udover vindueskonstruktioner er varmebarrierer også integreret i vægge, tage og gulve, hvor isolerende materialer såsom mineraluld eller skumplader danner et modstående lag. I en bredere forstand kan ethvert materiale eller samling, der skaber et højt niveau af varmemodstand mellem en varmekilde og en varmesump, betragtes som en varmebarriere, hvilket gør konceptet grundlæggende for bæredygtig design, energibesparelse og oprettelsen af behagelige, holdbare og skimmelfrie bygningsmiljøer.