Silikoneformdesign fokuserer på at skabe holdbare, fleksible former, der primært anvendes til støbning af gummi, polyurethan eller andre elastomerer i anvendelser fra medicinsk udstyr til forbrugerprodukter. Denne proces udnytter silikones høje termiske stabilitet, kemiske modstand og lave krympeegenskaber, som er afgørende for fremstilling af præcise, højkvalitetsdele. Vigtige designovervejelser inkluderer valg af den rette silikonegrad (f.eks. platin- eller tincureret) ud fra faktorer som kurvetid, fleksibilitet og kompatibilitet med støbematerialer. Formgeometrien skal tage højde for indadgående konturer og komplekse former, ofte med indbyggede udløbsvinkler og ventiler for at lette luftudskillelse og forhindre defekter som bobler. Brugen af 3D-printing eller CNC-fræsning til mastermodeller muliggør hurtig prototyping og nøjagtighed i formhulrum. I forbindelse med injektionsformning kræver silikoneformer robuste understøtningskonstruktioner og gatesystemer, såsom membrangater, for at sikre jævn materialestrøm og minimere turbulens. Kølesystemer er mindre kritiske end ved termoplastformning, men stadig vigtige for at styre kurrehastigheder og cyklustider. Designere skal også løse udformningsteknikker ved hjælp af frigøringsmidler eller opdelte former for at undgå skader samt overveje miljøfaktorer som fugtighed, der påvirker silikones ydeevne. Samlet set kræver silikoneformdesign en balance mellem materialer, mekanisk ingeniørviden og procesoptimering for at opnå gentagelighed og omkostningseffektivitet i forskellige industrielle sektorer.