Løsninger til reduktion af varmebroer omfatter en række designstrategier, byggetekniske metoder og specialiserede materialer, der har til formål at eliminere eller minimere de negative effekter af varmebroer i bygningers klimaskærm. Det overordnede mål er at oprette en sammenhængende termisk barriere, der er så uafbrudt som muligt. En af de mest afgørende løsninger er anvendelsen af termisk adskilte profiler til vinduer, døre og glasfacader. Dette indebærer indsættelse af et højstyrke, lavledende polymerstykke (f.eks. PA66 GF30) inden i rammen af aluminium eller stål for at adskille det indvendige og udvendige metal. Til konstruktionsforbindelser, såsom balkonplader eller udhængende bjælker, anvendes strukturelle varmebrydende materialer. Disse er robuste, trykstærke plader, ofte fremstillet af glasfiberforstærket polymer eller tætte kompositmaterialer, som installeres ved forbindelsespunktet for at isolere den ledende del. En anden grundlæggende løsning er princippet om kontinuerlig isolering (ci), hvor isoleringslaget anbringes eksternt og uden sprækker over hele bygningens facade, så det dækker konstruktive elementer som regler og betonelementer, som ellers ville danne varmebroer. Omhyggelig arkitektonisk detaljering er ligeledes en løsning; f.eks. anvendelse af ikke-ledende mellemstykker og fastgørelsesdele til beklædningsmontering samt udformning af samlinger mellem vægge, tage og gulve for at bevare isoleringslinjen. Avanceret modelleringssoftware, såsom termiske analyseprogrammer, anvendes som en prediktiv løsning til at identificere og rette potentielle varmebroer i designfasen. Implementeringen af disse løsninger er ikke blot en teknisk øvelse, men et grundlæggende krav for at opnå høje niveauer af energieffektivitet, sikre beboernes komfort og sundhed samt opføre holdbare, langlevende bygninger, der lever op til moderne ydelsesstandarder.