En varmebrobrydning er den grundlæggende designprincip og den fysiske komponent, der anvendes til at afbryde en varmebro i et bygningselement. Det indebærer bevidst indsættelse af et materiale med lav varmeledningsevne mellem to ledende materialer for at drastisk reducere varmestrømmen. I forbindelse med metalvinduer, døre og glasfacader er denne brydning et højstyrke, lavledende strimmel, typisk fremstillet af glasfiberforstærket polyamid (PA66 GF30), som er mekanisk låst ind i aluminiums- eller stålprofilen. Strimmelen adskiller fysisk den indvendige og udvendige del af metalrammen og skaber en barriere, der er over 500 gange mere modstandsdygtig over for varmestrøm end selve aluminiumet. Effektiviteten af en varmebrobrydning måles ved dens bidrag til at nedsætte den lineære varmegennemgang (Psi-værdi) for samlingen. For at være effektiv skal materialet ikke blot have en lav varmeledningsevne, men også besidde tilstrækkelig mekanisk styrke til at overføre strukturelle belastninger (som vindtryk) mellem de adskilte metaldele samt modstå krybning over årtiers brug. Anvendelsen af en varmebrobrydning er en hjørnesten i moderne bæredygtig byggeri og er afgørende for opfyldelse af energikrav, forbedring af indeklimaet og forebyggelse af fugtskader.